Spring navigationen over og gå direkte til indhold

ARBEJDSMILJØ

Hos MSE er det gode arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel en høj prioritet. I arbejdsmiljøorganisationen arbejder vi derfor målrettet med oplysning om og forebyggelse af nedslidning, tunge løft, støj, kemi, støv, risiko for ulykker og det psykiske arbejdsmiljø.

Fælles om arbejdsmiljøet

I MSE forventer vi, at samtlige ansatte gør en indsats i forhold til at drive et godt arbejdsmiljø med et højt niveau af sikkerhed.

Vi har derfor nedsat en arbejdsmiljøorganisation, som alle ansatte kan henvende sig til med arbejdsmiljø-relaterede spørgsmål og bekymringer. 

Arbejdsmiljøorganisationen består af 

  • Arbejdsmiljørepræsentant 
  • Arbejdsleder
  • Arbejdsmiljølederrepræsentant 
  • Arbejdsmiljøleder

Arbejdsmiljøorganisationen varetager en lang række opgaver i forbindelse med at skabe rammerne for det gode arbejdsmiljø og forebygge risici. Arbejdsmiljøorganisationen har derfor til opgave:

  • at sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftning, sundhedsskader og tilløb til disse bliver undersøgt, og at der bliver gennemført tiltag, så det ikke gentager sig. Der bliver en gang om året lavet en oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i MSE Entreprise.
  • at holde sig orienteret om lovgivningen.
  • at sørge for, at der opstilles principper for oplæring og instruktion, som er tilpasset behovene på virksomheden, og sørge for, at der føres kontrol med, at instruktionerne bliver overholdt.
  • at medvirke aktivt til at samordne samarbejdet om arbejdsmiljø, når flere virksomheder arbejder på samme arbejdssted.

Det er derfor også arbejdsmiljøorganisationen opgave at være opdateret på, hvilke arbejdsmiljøforhold der er vigtige i forhold til medarbejdernes trivsel og hvilke risici, virksomheden bør være opmærksom på. 

Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter

Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter skal gennemføre den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse inden for de tre første måneder efter, at de er blevet valgt. Arbejdsmiljørepræsentanten har herudover ret til to supplerende dage inden for det første år og derefter 1,5 dag de følgende år til løbende opkvalificeringen inden for fagområdet arbejdsmiljø. 

 

Kurser og vacciner

Alle ansatte, som det er relevant for, har uddannelsen "Vejen som arbejdsplads", som sikrer, at medarbejderne kan efterleve de bygherrekrav om afmærkning og sikkerhed, der stilles i forbindelse med vejarbejde på statsvejnettet. 

Du kan læse mere om Vejen som arbejdsplads her

Alle medarbejdere der beskæftiger sig med spildevand er endvidere vaccineret efter gældende retningslinjer. 

Årlig arbejdsmiljødrøftelse

I MSE afholder arbejdsmiljøorganisationen en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte tilrettelægger det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø. Drøftelsen bruges til at vurdere, om de foregående års mål er nået og til at sætte mål for det kommende års samarbejde. Herudfra lægges en plan for, hvordan vi i det kommende år vil samarbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø i MSE.

Arbejdsmiljødrøftelsen er en vigtig del af MSEs arbejdsmiljøarbejde. Formålet med drøftelsen er at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet beds muligt. På den måde forebygger vi arbejdsmiljøproblemer, og vi kan lægge rammerne for at udnytte ressourcerne bedst muligt.

 

Lovpligtige eftersyn

I MSE følger vi lovgivningen omkring jævnlige eftersyn på maskiner og tekniske hjælpemidler. Et teknisk hjælpemiddel, kan udsættes for påvirkninger som stød og belastninger, der kan medføre, at det bliver beskadiget. Det kan resultere i farlige situationer, og et eftersyn skal dermed sikre, at de krav, der gælder for hjælpemidlets indretning og anvendelse, overholdes, og at beskadigelserne opdages og afhjælpes i tide. 

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

  • Hejseredskaber som kraner, værkstedskraner, trykluftstaljer mm.
  • Spil som el-spil, hydrauliske spil og containervirehejs mm.
  • Løfteredskaber som gaffeltruck, teleskoplæssere, tiplad mm.
  • Transportredskaber som minilæssere, transportbånd og andet entreprenørmateriel
  • Trykbærende udstyr som trykluftbeholdere og andet entreprenørmateriel
  • Anhugningsgrej som rulle- og bladkæder, længekæder, pallegaffelåg mm.
  • Transportable stiger
  • Pallereoler
  • Porte som vippeporte, ledhejseporte, industriporte, skydeporte mm.
  • Trykluft til åndedrætsmiddel
  • Faldsikringsudstyr
  • Elektrisk håndværktøj
  • Brandslukkere, herunder pulverslukker, skumslukker, CO2-slukker, slangevinder og slangeskabe.

I henhold til arbejdstilsynets regler er der krav om, at et teknisk hjælpemiddel ved passende eftersyn og vedligeholdelse til stadighed holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med redskabets indretning. Der skal herunder foretages passende eftersyn før ibrugtagning første gang og for ibrugtagning efter hver genmontering og genopstilling.

VIL DU VIDE MERE OM ARBEJDSMILJØ?

Kontakt MSE for mere information om arbejdsmiljø.

MØD VORES MEDARBEJDERE

Du er altid velkommen til at kontakte den medarbejder, som du mener, kan være behjælpelig med din henvendelse.

FØLG MED PÅ LINKEDIN

Hvis du vil vide mere om aktuelle projekter og se kommende jobopslag, så følg gerne vores LinkedIn-profil.

Vores kompetencer

MSE's kompetencer er mange. Vi har beskrevet et udvalg af dem her.

JOB

liv en del af vores medarbejderstab, og vær med til at udføre entreprenørarbejde for alle, herunder kommuner, forsyningsselskaber samt erhvervsvirksomheder i hele Østdanmark.

VI TÆNKER SOCIAL ANSVARLIGHED IND I ALT VI GØR

Det er ikke en hemmelighed, at MSE Entreprise A/S og den øvrige entreprenørbranche ikke kan eksistere uden en natur og et samfund i balance. I MSE Entreprise A/S har vi derfor fokus på social ansvarlighed. Vi ønsker at drive virksomhed på en forsvarlig og hensynstagende vis til fordel for mennesker, dyr og natur. Vi arbejder derfor løbende med ESG, CSR og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.